Aalborg Barf Butik

Konceptet bag Aalborg Barf Butik bygger på en personlig og dedikeret vinkel, på det at gøre en forskel for vore firbenede husdyr - hunden og katten. Det handler om at tilbyde hunde- og katteejere rådgivning i at finde vej i foderjunglen og bidrage til dyrenes sundhed og velvære. Da vi selv lever og arbejder med vore dyr, så er vores vinkel ofte personlig og underbygget af erfaringer. 

Annette startede allerede 2008 AH Hundetræning, hvor hun med en adfærdsterapeutuddannelse hjalp mange hundeejere godt ind i livet med hund.

Hun overtog i 2010 Aalborg Barf Butik, der siden har udviklet sig og dermed gradvist flyttet i større lokaler. Annette tilbyder ikke længere hundetræning og adfærdsrådgivning, da butiksdelen er vokset og kræver et stort fokus i den daglige drift.

I 2019 havde Annette et lille bump på vejen, der betød at der måtte eksterne kræfter til at holde butikken i gang. Annette blev ramt af cancer, og Mally og Karin fik nøglerne til butikken for at drive den videre indtil Annette var klar igen.  

Til daglig møder du Annette og Karin i butikken, der med stort fokus bruger alle aspekter af deres kompetencer i arbejdet med kunder og forretningsudvikling.

 

Lidt billeder fra butikken...

Annette arbejder her med udtagelse af hårstrå og slimprøve på både hund og kat

Fokus i dagligdagen er rettet mod foderrådgivning og i særdeleshed omkring specialet BARF (biologisk korrekt fodring), hvor vi med et meget stærkt kompetencelag hjælper mange hunde og hundeejere til et sundt og godt liv.

Bredden af produkter vi tilbyder i butikken, spænder bredt. Alt indenfor foder og udstyr til hund og kat er vores mantra og vi tilstræber kun at tage varer hjem som vi selv kan anbefale, eller som vi kan se vore kunder få glæde af.

Og så elsker vi at få besøg af vore hundevenner unge, som gamle - og mange hvalpe kommer forbi for at miljøtræne...

Kompetencer i Aalborg Barf Butik

 

Annette Kolbeck

Annette har haft boxere i mange år - og det var udfordringer med allergi hos tæven Freja der ledte hende på sporet af BARF og de mange fordele man kunne opnå ved råfodring.

En stærk kombination af uddannelse indenfor både ernæring og adfærd hos hunde - OG en dyb passion, giver genklang i arbejdet med at hjælpe hunde og hundeejere til et sundt og balanceret liv. 

  • 2022 Uddannel i CellWellbeing Hårcelleanalyse på hund og kat hos Lene Hansson

  • 2010 Overtog Aalborg Barf Butik

  • 2015 BARF ernæringsuddannelse hos Annette Weber

  • 2008-2018 AH Hundetræning

  • 2008 Bach Blomster remedier, terapeut

  • 2007-2009 Hundeadfærdsspeciallist og click instruktør, UTIKA

Karin Bloch-Bergstedt

 

"Barfer" siden 2004. Bullmastiff-ejer og opdrætter

Hunde-, heste- og katteejer gennem et helt liv.

  • 2022 Sidemandsoplært i at foretage hårcelleanalyse samt deltagelse i seminarer

  • 2019 Ansat i Aalborg Barf Butik. Oplært i BARF rådgivning af Annette og Birthe(Hundens Valg) Udstyrsspecialist med fokus på kvalitet og pasform.

  • 2008-2019 Praktiserende Hestemassør med speciale i rygproblemer og bevægelse

  • 2007-2009 Hestemassør, uddannet ved Axelssons Animal Massage School, Stockholm